Slaget ved Appomattox Station

37°21′12.5″N 78°49′38.3″V / 37.353472°N 78.827306°V / 37.353472; -78.827306

Slaget ved Appomattox Station
Del af Amerikanske borgerkrig
Dato 8. april 1865 Sted Appomattox County, Virginia Resultat Sejr til Unionen
Parter
USA	CSA
Ledere
George Armstrong Custer	Reuben Lindsay Walker
Involverede enheder
Division	Artilleri og træn
Styrke
4.000 [1]	3.000 [1]
Tab
200 døde og sårede Ukendt antal fangne	500 døde og sårede ~1.000 fangne 25–30 kanoner, 3 tog og 100 vogne erobret

Slaget ved Appomattox Station blev udkæmpet den 8. april 1865 under Appomattox felttoget i den amerikanske borgerkrig. Generalmajor i Unionen George Armstrong Custers kavaleri, som var på vej til Appomattox Station, stødte sammen med reserveartilleriet fra Konføderationens tredje korps af Army of Northern Virginia, som var under kommando af oberst Lindsay Walker.^[2]

Unionshæren havde ordre til at tage kontrollen over fire forsyningstog, som ventede på general Robert E. Lees Army of Northern Virginia.^[3] Togene var lastet med medicinske forsyninger, ammunition og fødevarer, som var af afgørende betydninger for den underforsynede konfødererede hær.^[4] De konfødererede soldater var i stort undertal, og kæmpede for at slå unionsangrebet tilbage. Mange af de konfødererede soldater var artillerister og ingeniørtropper, som blev indsat som infanteri, men ikke havde erfaring i nærkamp. Unionshæren var langt bedre trænet og meget bedre organiseret, hvilket alt i alt førte til konføderationens nederlag.^[5]

Det lykkedes ikke de konfødererede styrker at stoppe Army of the Potomacs fremrykning, og som følge heraf erobrede Custers division et forsyningstog, over 25 kanoner og drev samtidig de konfødererede forsvarere på flugt.^[6] Denne enestestående kamp var mellem artilleri uden infanteristøtte imod kavaleri. Custer fortsatte herefter med at afbrænde tre af de erobrede tog.

1. ^ ^{a b} Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet cwsac
2. ^ Battle Summary: Appomattox Station
3. ^ Davis (1959), pp 165-168.
4. ^ Schroeder (2002).
5. ^ Williams (2004).
6. ^ Wiley (1956), p. 54.